FAQs
Skal jeg melde afbud?
Det er ikke nødvendigt at melde afbud, hvis du er forhindret i at komme på dit ugentlige yogahold. Men husk at du kan forære din plads til en anden yogi.
Medbring din egen yogamåtte
Medbring din egen yogamåtte, behageligt tøj og evt et tæppe til at lægge under yogamåtten (til de kolde måneder). Der vil være klodser, tæpper og massagebolde til din rådighed.
Giv din plads og få en plads i HejYoga-Fællesskabet
Går du på et hold i Hejyoga, kan du melde dig ind i HejYoga-fællesskabet på Facebook. Her har du mulighed for at forære din plads til en anden yogi, hvis du er forhindret i at komme, ligesom du har mulighed for at deltage på andre hold, hvis en yogi tilbyder sin plads. Det er god yogakarma.
Aflysning
En sjælden gang imellem er vi nødt til at aflyse undervisningen. Du vil i så fald høre fra os på sms. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan for at finde en vikar.
Kan jeg starte midt i sæsonen?
Hvis holdet ikke er fyldt, kan du sagtens starte senere på sæsonen. Prisen bliver reduceret herefter. Gå til tilmelding
Kan jeg få en prøvetime i HejYoga?
Du er velkommen til en prøvetime, hvis der er ledige pladser på holdet. Det koster 100 kr., som doneres ubeskåret til velgørenhed. Prisen fratrækkes, hvis du efterfølgende tilmelder dig holdet. Send os en mail på info@hejyoga.dk
Hvordan får jeg en karmaplads?
På alle vores hold har vi fripladser, altså karmapladser, som er til dig, der har svært ved at finde pengene til at gå til yoga. Ansøgning sker ved at markere boksen “karmaplads” under tilmelding. Karmapladserne tildeles ved lodtrækning ugen før sæsonstart. Det er derfor vigtigt at ansøge i god tid. Hvis du har ansøgt, men ikke får en karmaplads, er du altid velkommen til at købe et almindeligt medlemskab.
Velgørenhed - hvad støtter jeg som medlem af HejYoga?
Når du er en del af HejYoga, så støtter du et yogahold for traumeramte kvinder, hvoraf de fleste er flygtninge. Yogaholdet afholdes i samarbejde med Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg. Kvinderne er os evigt taknemmelig for ugentligt at komme til yoga og få ro på nervesystemet. Så tusind tak for din støtte ved at være en del af HejYoga.
Vil du være en del af det frivillige arbejde i HejYoga?
HejYoga drives af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer af foreningen. Vi afholder 4 møder årligt samt en generalforsamling hvert år. Alle medlemmer har mulighed for at stille op i bestyrelsen. Foruden bestyrelsen har vi et frivilligt “Advisory Board”, som hjælper ved arrangementer og bidrager til foreningens arbejde.
Formand: Karen Majgaard
Næstformand: Karen Lise Gaardsvig
Kasserer: Tessa Buchwald
Kontakt os ved andre spørgsmål
HejYoga kan træffes på info@hejyoga.dk, men sørg altid for at tjekke, om informationen ligger på hjemmesiden først. HejYoga er en forening, hvor alt administration er drevet af frivillige hænder. Mailen besvares på ugentlig basis.