HejYoga er bygget af engagerede undervisere og frivillige hænder
Karen Majgaard
Stifter af HejYoga og underviser i flow, yin yoga, mindfulness og yogaterapi
Jeg stiftede bekendtskab med yoga på en rejse til Indien for 20 år siden. Jeg observerede foreningen mellem de avancerede fysiske bevægelser og roen til at være indadvendt og helt nærværende til stede. Det vækkede min nysgerrighed. Siden har jeg fundet mig hjemme i yogaen - både som mental og fysisk praksis.
Jeg elsker det opslugende yogaflow, kroppens naturlige bevægelse synkroniseret med det meditative og dybe åndedræt. Synergien imellem at tænde op i muskulaturen og bevidst give helt slip både mentalt og fysisk. Altid underbygget af en centrering af opmærksomheden til indersiden af kroppen. At trække vejret i fællesskab og fordybelsen i stilhed. Det er yogaens magi.
Jeg brænder for formidlingen af dette og for at lade andre erfare flowyogaens kærtegn, hvordan yogaen kan løfte og samtidig holde en så roligt. Jeg sætter en ære i at undervise simpelt og jordnært med afsæt i en sikker fysisk guidning, krydret med lidt kinesisk medicin og yoga filosofi.
Jeg stiftede HejYoga og fællesskabet omkring det i sommeren 2018. Og jeg brænder for det.
Uddannelser
300TT overbygning i Vinyasa og Yin yoga // Ann Charlotte Monrad, PranaYogaShala. Yoga alliance certificate.
200TT Vinyasa og Yin yoga instruktør // Ann Charlotte Monrad, PranaYogaShala. Yoga alliance certificate.
100TT Vinyasa og Hatha yoga instruktør // Mark Ray og Louise Justesen. Yoga alliance certificate.
25TT Yin yoga overbygning for yogalærere // Yvonne Hansen.
Speciale i mindfulness til børn. Uddannelse // “At work”.
Mindfulness instruktør. Uddannelse // Hanne Ravn “At Work”.
BSc in Nursing Science, Cph
Karen Lise Gaardsvig
Underviser i kundalini yoga, yogaterapi og mantrameditation
Yoga har været en del af mit liv de seneste 15 år. Til at starte med nød jeg blot alle yogaens positive indvirkninger på kroppen, men gradvist har yogaen udviklet sig til også at blive en meditativ/spirituel praksis, hvor særligt mit møde med kundalini yogaen tilbage i 2014 åbnede nye døre. I 2017 påbegyndte jeg teacher training, i første omgang ikke for at blive underviser, men for at gå nogle spadestik dybere med min egen praksis. Da jeg ad tilfældige veje kom til at undervise min første klasse, blev det hurtigt klart for mig, at det er en kæmpe glæde at give det videre, der betyder så meget for mig selv.
I min undervisning låner jeg gerne fra forskellige yogaretninger, men mit anker vedbliver at være kundalini yogaen, der med dens transformerende potentiale, kraftfulde og opløftende mantraer samt intense åndedrætsøvelser i mine øjne kan noget helt særligt.
Som yogalærer lykkes jeg allermest, når mine elever går fra undervisningen med oplevelsen af mental og fysisk centrering og klarhed, en afspændt ro og gerne en god portion fornyet energi.
Uddannelser
500TT Yoga Therapy Training // lead trainer Guru Dharam
Meditative Healing Program // Jivan Mukta
25TT Yin yoga overbygning for yogalærere // Yvonne Hansen.
350TT Kundalini Yoga Teacher Training Level 1 // lead trainer Gurudass Kaur
Mindfulness instruktør // Mindfulness Akademiet
Cand.psych // Københavns Universitet
Tessa Buchwald
Underviser i klassisk yin yoga og yin/yang krydret med yoga nidra og meditation
For mig handler yoga om balance. Min egen og mit bidrag til mellemmenneskelig balance her, hvor jeg virker fra. Det handler om kontakt til intuition, bevidsthed og forbundethed. Jeg elsker de fysiske kropslige øvelser og åndedrætsteknikker, som kan åbne døren til den stille praksis; meditation, væren, fordybelse. Og som lander mig i kroppen, når livet hvirvler afsted (eller ikke gør, i et tempo jeg finder passende) og tankerne tager på udflugt. Det er vigtigt for mig at din yogaoplevelse hos mig er fredfyldt, rummelig og balanceret. Mit håb er du kan tage det med videre ud i din dag.
Uddannelser
40TT Yin til Yang // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm
180TT Yoga, kropsbevidsthed og nervesystem // Signe Budolf
50TT Naad Yogalæreruddannelse: meditation, afspænding og healing med lyd og vibration // Halle Malinah Nissen
40TT Yoga Nidra // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm
200TT Yinyoga-instruktør // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm
Mindfulness Baseret Stress Reduktion, grundkursus // Aarhus Universitet
Cand. scient i biologi // SDU Odense
Viola Dröse
Underviser i Flow Yoga, meditation og yoga workshops
Yogaen kom tidligt ind i mit liv, under min danseuddannelse og har herfra altid været en fast del af min bevægelses praksis lige siden. Generelt elsker jeg alle former for yoga og hvordan den kan transformere tilstanden og energien i krop og sind. Alt fra de meget rolige og meditative former til de mere dynamiske klasser. Men det jeg har dyrket og elsker aller mest, er dynamiske flows hvor man både kan mærke musklerne arbejde og kroppen som bevæger sig i en stor bevægelse sammen med sin vejrtrækning, mens hjernen får ro. Meditation er også en vigtig del for mig, både i min undervisning, samt egen praksis. Kontrasten mellem bevægelsen og det konstante flow, til stilstanden og den indre observation, kan give mig nogle stærke oplevelser og hjælpe mig til at finde ind til mig selv. Jeg ønsker, at mine elever skal erfare, hvordan yoga kan skabe en følelse af balance og styrke, mens det også giver plads til at slappe af og finde ro, med et indre nærvær.
Uddannelser
100 TT Yoga Teacher training // Simon Krohn - NOR
Reformer Teacher training // BASI
Breath meditation workshop // Feelgood, Valentin Thomsen
Post Graduate - Dance Partnership // The Danish National School of Performing Arts
Certified STOTT pilates instructor // Natural balance Pilates
Prof. Dance education // Balettakademien - Gothenburg